Villa Alouisia

Kontakt os: +45 74 62 26 22 eller +45 27 89 21 06

Vores Sønderjylland #værdaterobre

Sønderjylland er beriget med en enestående natur, levende historie og gastronomiske oplevelser.

 

Vadehavet, gendarmstien, attraktive strande, kyster med stejle skrænter og betagende skovområder betegner den enestående natur der giver et afbræk fra hverdagen og anses som et ’must see’ i Sønderjylland.

Fra vadehave og det flade marsklandskab i vest til fjordlandskabet med bakker i øst er naturen i Sønderjylland et uspoleret og autentisk stykke af Danmark. Et væld af oplevelser – fra smukke vandreruter, til afslappende dage på stranden, hæsblæsende ture på moutainbike, sejlads i populære farvande, eventyr i skovene og naturoplevelser som Sort Sol og vadehavet rige dyreliv.

 

Sønderjyllands historie indeholder både dramatiske øjeblikke, betagende slotte og herregårde der i dag er bevaret på bedstevis, Sønderjylland kan med alle sine slotte også betegnes som Hertugland, der samler kulturhistorien for området.

Den levende historie tager sig til når man bl.a. besøger Dybbøl Banke og ser ud over Broagerland, hvorfra de preussiske granater regnede ned over skanserne og sårede Danmark med et tab af Sønderjylland. Historien findes, og lukker man øjnene, kan man fornemme lydene, lugtene og frygten på Historiecenter 1864.

 

Kulturen blomstrer i Sønderjylland og er i dag hjemsted for en række kreative sjæle. I hele området ligger små gallerier, der er teater forestillinger, koncerter, specialmuseer og kreative events. Den kulturelle begejstring kommer også til udtryk i den spændende arkitektur – både med historiske og moderne aspekter.

Tiden under det tyske herredømme har sat præg på købstædernes jugendstil og 1600-tallets gavlhuse. 1800- og 1900-tallets over hundrede teglværker på østkysten står i dag mellem arkitektoniske perler.

Sønderborg byder kulturen indenfor med deres egen revy som typisk forløber fra sidst i maj til sidst i juli. 

 

I hele Sønderjylland er der et væld af anderledes, sjove, vilde og spændendeoplevelser. Oplevelsesparken Universe er stedet hvor man kan opleve naturens vilde kræfter – videnskabens sjov.

Historiecenter Dybbøl Banke lader alle være soldat for en dag, lave legetøj eller bage pandekager, som man gjorde i gamle dage.

Sommeren i Sønderjylland byder på ringridning i hver en by, der er masser af fest, farver og fyrværkeri – og naturligvis et børneland samt tivoli med boder, karruseller og kræmmermarked.

Ringridning er en fast og stolt tradition i Sønderjylland som har rødder tilbage i middelalderen, hvor riddere dystede mod hinanden på hesteryg til stor underholdning, med tiden blev modstanderen skiftet ud med en ring.

Ved slottet i Sønderborg giver ryttere iført flotte middelalderdragter sommeren igennem en historisk opvisning i ringridersporten.

 

Der skal som regel også være plads til at ”shoppe-genet” bliver luftet, hvilket der er rig mulighed for både på den danske og den tyske side af grænsen, med et bredt udvalg af butikker, lige fra små specialbutikker til indkøbscentre.

For alle med en sød tand, finder man nogle af Europas allerstørste slikbutikker i grænselandet – det er som en spiselige farverig fest og er en uforglemmelig oplevelse for store og små.

Tag også på besøg i Papirmuseets By, som giver inspiration til blomster, dyr og kunst i quilling samt foldeæsker, klip og festidéer. Papir der er en oplevelse værdig.

 

Få en bid af Sønderjylland, da det Sønderjyske køkken er en helt særlig oplevelse for alle sanser. Egnsgastronomien er aldeles velbevaret i Sønderjylland, og ”sønderjysk” er synonymet for kvalitet.

Der er gennem århundrede værnet om de sønderjyske traditioner for udsøgte råvarer og mesterligt håndværk. Det er især den sønderjyske særlige geografi – fra den flade græsklædte marsk i vest til de store plantager til den fede muld i øst, der gennem tiderne har skabt ideelle forhold for udvikling af et varieret køkken med utallige sæsonbetonede smagsoplever man ikke må glippe.

På Aarø er det muligt at smage vin fra den lokale vinavler, der som den eneste i Danmark også producere tangvin.

Efter krigen i 1864, var det særligt vigtigt for de danske indbyggere at værne om fødevaretraditioner og bl.a. herfra stammer det berømte sønderjyske kaffebord.

Dog blev inspiration og fornyelse skabt til traditioner for pølser og røgvarer fra tiden under det tyske herredømme.

Det anes at det moderne sønderjyske fusionskøkken er dansk gastronomi når det er bedst er stærkest i forhold til traditioner og uanset hvor du finder ”sønderjysk” så er det i Sønderjylland det ægte sønderjyske køkken findes med et stort udvalg af lokale råvarer og utallige friske og traditionsrige retter.

Nyd en vadehavstapas i skønne omgivelser på vestkysten, det traditionelle sønderjyske kaffebord flere steder i Sønderjylland, en frokost på Krusmølle, bag dit eget brød på Sillerup Mølle og slut af med en rundvisning på Fuglsang og smag på den lokale øl og se sodavandsproduktionen.




Lav din egen hjemmeside